Oplæg

Download PDF af folder

Jo flere, der har viden om konsekvenser af vold i nære relationer, jo større er chancen for at ”nogen” bryder tabuet, når de møder vold i deres hverdag, og jo lettere er det for de kvinder, der er eller har været udsat, at vende tilbage til et liv i samspil med deres omgivelser…

Til virksomheder, institutioner og fagfolk

I ”Medusa – et liv uden vold” arbejder vi lokalt forebyggende med at udbrede viden om omfanget og konsekvenser af vold i nære relationer, både personligt og samfundsmæssigt. Gennem oplysning og udbredelse af viden, kan vi modarbejde de mange myter og fordomme om vold, der gør det til et tabu.

Derfor arbejder vi – udover de konkrete tilbud til kvinder, der er eller har været udsat for vold i en nær relation– tillige intenst med at komme i kontakt med så mange aktører som muligt i lokalsamfundet.

Vi hører mange historier om, hvordan man som veninde, familie, god bekendt, kollega eller chef står frustreret og berørt af, at én i omgangskredsen enten udøver eller er udsat for vold i forholdet. Alle fortæller om frustrationen over ikke at kunne gribe ind, ikke at kende til handlemuligheder eller ikke at kunne forstå, hvorfor ”hun dog ikke bare flytter”. Måske bliver man som pårørende i afmægtighed nødt til at skippe kontakten eller, som arbejdsplads nød til at gribe til afskedigelse på grund af sygefravær.

I Medusa vil vi gerne i dialog med arbejdspladserne. Vi tilbyder derfor at komme ud til jer og fortælle om vold i nære relationer og handlemuligheder. Vi kommer gerne til personalemøder, i kursussammenhæng, til en temadag, fyraftensmøde eller i fora, hvor I udveksler viden til gavn for virksomheden eller institutionen.

Kontakt os, så vi kan lave en aftale om besøg eller læs mere om, hvordan I kan blive en del af Medusas vidensnetværk.

SKAL VI KOMME OG HOLDE ET OPLÆG FOR JER?

Kontakt os for at høre mere. Du kan også udfylde vores kontaktformular, så vender vi tilbage.

Vold i forholdet – påvirker også arbejdslivet

5 GODE RÅD

Hvordan kan arbejdspladsen hjælpe?

Download PDF af folder

Tlf: 28 76 87 76

Man- Fre: 10.00 – 14.00