Myten om Medusa

Medusa var en af gorgonerne i den græske mytologi, og mange kender figuren på hendes hår bestående af slanger.

Oprindeligt var Medusa en meget smuk, ung pige, men da havguden Poseidon forgreb sig på hende på alteret i Athenes tempel, hvor hun var præstinde sammen med sine to søstre, blev gudinden så fornærmet, at hun forviste den mishandlede pige til en øde ø og forvandlede hende til et uhyre med slangehår.

Hvis man efterfølgende så på hende, blev man forvandlet til sten.

Medusa blev dræbt af den berømte græske sagnhelt Perseus, der havde lånt en dølgehjelm af guden Hades. Når han tog den på, blev han usynlig. Desuden lånte han gudinden Pallas Athenes blanke skjold. Derefter red han til verdens ende, hvor han fandt Medusa. Hun kunne ikke se ham, fordi han var usynlig, men hun kunne høre, hvor han var. Han brugte dog Pallas Athenes skjold som spejl, og på denne måde kunne han se Medusa uden at blive til sten. Hurtigt trak han sit sværd og huggede hovedet af heksen. Blodet, der vældede frem, ramte jorden og blev forvandlet til en snehvid hest med vinger. Det var Pegasus, som Medusa var gået svanger med efter Poseidons overfald.

Medusa er en myte – en arketypisk historie om menneskelige indre psykiske strukturer.

Ofret bliver ”dobbelt” straffet – gennem traumet (forvandlingen til sten) isolering og udstødelse (verdens ende).

Men der er håb – hvis vi bliver i stand til at kigge på traumet og bryde tabuerne.
(Perseus bruger Athenes skjold som spejl og ud af Medusas blod fødes Pegasus som er symbol på de skabende kræfter.)

Tlf: 28 76 87 76

Man- Fre: 10.00 – 16.00