Mentorordning

En mentee er en kvinde, der pga. den vold hun har været udsat for, har brug for støtte til at etablere et liv uden vold.

En mentor kan være:

  • En at tale med

  • Støtte og vejledning

  • Håb og styrke

Et mentorforhold i Medusa er et gensidigt lærende samarbejde. En mentor er en kvinde, der har overskud til at støtte en anden kvinde.

Det første møde mellem mentor og mentee er uforpligtende. Hvis begge parter herefter forsat ønsker at indgå i et mentorforhold, laves en aftale mellem mentee og mentor. Aftalen indeholder nærmere aftale om hvor tit og hvor mentor og mentee mødes. Desuden aftales hvilke områder mentee ønsker at få hjælp til, og hvordan mentor kan støtte.

Du kan få en mentor, hvis du:

  • Lever sammen med eller er kæreste med en voldelig partner

  • Er gået fra din partner, men stadigvæk bliver opsøgt eller chikaneret

  • Har været udsat for vold i en kort periode eller i mange år

  • Er flyttet fra volden og bor hos venner, familie, på et krisecenter eller har fået din egen bolig

  • Lige er kommet ud af volden eller har været det i mange år

  • Er ung eller gammel

Som mentee skal du være indstillet på:

  • at arbejde på at afklare egne behov og drøfte dem med mentor

  • at være en ærlig og fortrolig samtalepartner

  • at tage ansvar for at bede om vejledning, når du har brug for det

  • at tage ansvar for de aftaler, du indgår med din mentor.

Tlf: 28 76 87 76

Man- Fre: 10.00 – 16.00