Hvad er vold?

I Medusa forstår vi vold som enhver handling, der skader eller smerter en anden person med det formål at få magt over den anden. Det er altid voldsudøveren, der har ansvaret for volden. Vold er ikke kun fysisk vold. Den foregår på mange forskellige måder, følger forskellige mønstre og har meget forskellig karakter.

Vold og dens faser

Det Norske behandlings- og forskningsprojekt ATV (Alternativ Til Vold) påviser, at voldens grovhed har en accelererende kurve. Volden holder ikke bare op eller ”går over”. ”Voldscyklussen” betegner den tendens volden i et forhold har til at accelerere både i forhold til overgrebenes karakter samt i forhold til de menneskelige såvel som samfundsmæssige konsekvenser. Jo længere volden får lov til at stå på, jo mere fylder den i ofrenes liv. Volden besætter sine ofre og gør dem til en del af voldens mekanisme.

Voldscyklussen kan inddeles i 3 faser, der er tilbagevendende:

Grøn fase:

Forelskelse, kærligt, undskylder/ angre, lover aldrig igen, gaver, græder, det er ikke min skyld, tilgivelse, trækker anmeldelse tilbage, håb.

Gul fase:

Humørsvingninger, spændinger opbygges, utilfredshed, nedrakning og ydmygelser, kontrol, jalousi, ømhed holder op, den voldsramte bruger meget tid på at afbøde.

Rød fase

Volden bliver hyppigere, udløses af små episoder, volden bliver grovere og grovere. Voldsramte forlader hjemmet, anmelder, søger hjælp.

En væsentlig forandring over tid er, at den grønne fase med tiden fylder mindre om mindre…

Magt og afmagt

Den norske psykolog og tidligere leder af ATV, Per Isdal, fastslår at vold er en magthandling. Samtidig er denne magthandling et forsøg på at håndtere en oplevelse af afmagt. Per Isdals pointe er, at der altid er en mening med volden, men at denne mening ikke nødvendigvis er meningsgivende for andre end voldsudøveren selv. Det er ikke kun den forulempede, der er offer, men også voldsmanden, fordi vold altid er forbundet med afmagt. Således påviser Per Isdal en cirkulær relation mellem vold, magt og afmagt. Voldens mening er altid magt og hermed ofrets afmagt. Vold binder offer og voldsmand i en selvforstærkende afhængighed.

Problemstillingen er, at den oplevelse af afmagt, som følger med volden, bliver en del af de voldsramte kvinders selvforståelse og identitet. Derfor fastholdes kvinderne i en passiv og afhængig position. Samtidigt rammer volden ikke kun sit offer, mens den står på. Vold giver men på både legeme og sjæl, hvilket nogle gange medfører livslang, nedsat livskvalitet. Tendensen til, at kvinderne fastholdes og vender tilbage til volden, er en problemstilling, som Medusa har fokus på.

Forståelsen peger på vigtigheden af at bryde ”voldscyklusen” så tidligt som muligt og på, at en kvalificeret og langsigtet hjælp både bør indeholde en forebyggende indsats, krisehjælp samt et opfølgende tiltag.

Tal om vold

Udsat for fysisk partnervold

Cirka 38.000 kvinder og 19.000 mænd blev i 2017 udsat for fysisk partnervold. Tallene, der stammer fra en undersøgelse af Statens Institut for Folkesundhed udgivet i juni 2018, viser en stigning i forhold til tallene fra 2010, hvor cirka 36.000 kvinder og 17.000 mænd havde været udsat for fysisk partnervold.

Ifølge undersøgelsen er der forskel på den form for vold, som kvinder og mænd bliver udsat for. Det er oftest kvinderne, der oplever den groveste vold som at blive kastet ned fra trapper eller kvælningsforsøg.

Blandt de 16-24-årige angiver godt 3 procent af kvinderne og knap 2 procent af mændene at have været udsat for fysisk partnervold (kærestevold) det seneste år. Det svarer til 10.500 kvinder og 5.500 mænd. De unge er desuden ofte udsat for gentagen fysisk partnervold, hvor over halvdelen af de unge kvinder har været udsat mere end 5 gange og to ud af tre af de unge mænd har været udsat mere end 5 gange.

Udsat for psykisk partnervold

Inden for det sidste år har 2,5 procent af den danske befolkning mellem 16-64 år været udsat for psykisk partnervold. Til sammenligning har lidt over 1 procent af befolkningen været udsat for fysisk partnervold. Tallene stammer fra en undersøgelse af VIVE udgivet i august 2018.

Ifølge undersøgelsen er psykisk partnervold den mest udbredte form for partnervold og rammer dobbelt så ofte som fysisk vold.

Undersøgelse viser, at knap 4 ud af 100 kvinder har været udsat for psykisk partnervold inden for et år. Det samme gælder for godt 1 ud af 100 mænd. Ifølge undersøgelsen falder risikoen for at blive udsat for psykisk partnervold jo ældre, man bliver.

Tendenser i undersøgelsen peger på, at den psykiske partnervold topper blandt de unge og i de år, hvor man typisk har etableret sig som en familie. Blandt både de 20-29-årige og de 30-39-årige kvinder er det knap 5 procent, der har været udsat for psykisk partnervold gennem det sidste år. Blandt mændene er det gældende for henholdsvis knap 1 procent og knap 2 procent.

Voldsudsatte kvinder og børn på kvindecentre

I 2017 blev 1.687 kvinder indskrevet på kvindekrisecenter. I lidt over halvdelen af opholdene havde kvinden børn med. Det viser tal om voldsudsatte kvinder og deres børn fra Danmarks Statistik offentliggjort i april 2018.

Flere tal om vold