Hvad er vold?

I Medusa forstår vi vold som enhver handling, der skader eller smerter en anden person med det formål at få magt over den anden. Det er altid voldsudøveren, der har ansvaret for volden. Vold er ikke kun fysisk vold. Den foregår på mange forskellige måder, følger forskellige mønstre og har meget forskellig karakter.

Vold og dens faser

Det Norske behandlings- og forskningsprojekt ATV (Alternativ Til Vold) påviser, at voldens grovhed har en accelererende kurve. Volden holder ikke bare op eller ”går over”. ”Voldscyklussen” betegner den tendens volden i et forhold har til at accelerere både i forhold til overgrebenes karakter samt i forhold til de menneskelige såvel som samfundsmæssige konsekvenser. Jo længere volden får lov til at stå på, jo mere fylder den i ofrenes liv. Volden besætter sine ofre og gør dem til en del af voldens mekanisme.

Voldscyklussen kan inddeles i 3 faser, der er tilbagevendende:

En væsentlig forandring over tid er, at den grønne fase med tiden fylder mindre om mindre…

Magt og afmagt

Den norske psykolog og tidligere leder af ATV, Per Isdal, fastslår at vold er en magthandling. Samtidig er denne magthandling et forsøg på at håndtere en oplevelse af afmagt. Per Isdals pointe er, at der altid er en mening med volden, men at denne mening ikke nødvendigvis er meningsgivende for andre end voldsudøveren selv. Det er ikke kun den forulempede, der er offer, men også voldsmanden, fordi vold altid er forbundet med afmagt. Således påviser Per Isdal en cirkulær relation mellem vold, magt og afmagt. Voldens mening er altid magt og hermed ofrets afmagt. Vold binder offer og voldsmand i en selvforstærkende afhængighed.

Problemstillingen er, at den oplevelse af afmagt, som følger med volden, bliver en del af de voldsramte kvinders selvforståelse og identitet. Derfor fastholdes kvinderne i en passiv og afhængig position. Samtidigt rammer volden ikke kun sit offer, mens den står på. Vold giver men på både legeme og sjæl, hvilket nogle gange medfører livslang, nedsat livskvalitet. Tendensen til, at kvinderne fastholdes og vender tilbage til volden, er en problemstilling, som Medusa har fokus på.

Forståelsen peger på vigtigheden af at bryde ”voldscyklusen” så tidligt som muligt og på, at en kvalificeret og langsigtet hjælp både bør indeholde en forebyggende indsats, krisehjælp samt et opfølgende tiltag.